Møl

Møl er et lille insekt skadedyr, der nogle gange forekommer indendørs i beboelser. Er der blot tale om et enkelt møl, er der ingen grund til panik. Til tider kan det dog tage overhånd, især hvis det ikke kan lokaliseres, hvor møllet kommer fra. Fælles for møl er, at der er tale om insekter, der både har et larve og voksenmøl stadie. Nedenfor er en gennemgang af de mest forekommende møl i private hjem.

Tofarvet frømøl

Tofarvet frømøl

Det tofarvede frømøl (Plodia interpunctella) kan ofte forekomme i boliger. Mølllet er tofarvet, ca. 10 mm langt. Den forreste tredjedel af vingerne er lysegrå medens de bagerste 2/3 er glinsende kobberrød. Larverne er gul-hvide med mørkebrunt hoved og er ca. 12-13 mm lange.

Larverne angriber fødevarer i køkkenet, som de spiser samtidig med, at de efterlader et spind på dem. Larverne er særligt glade for mandler men angriber også gerne andre former for nødder, mel, gryn, rosiner og lignende. Et angreb bekæmpes ved at smide inficerede fødevarer ud. Efterfølgende skal der sprøjtes med et godkendt bekæmpelsesmiddel, hvor angrebet har været, og indtil angrebet er 100% ophørt skal fødevarer opbevares i tætsluttende poser eller i anden emballage, der er så tæt, at larverne ikke kan trænge ind.

Som supplement kan man opsætte feromonfælder. Disse fælder udsender duftstoffer, som tiltrækker han-møl, hvorved de langsomt men sikkert bliver indfanget. Disse feromonfælder er mest effektive i juli - september, hvor de bør tilses ugentligt.

Frømøl

FrømølFrømøl (Hofmannophila pseudospretella) kan forekomme i boliger, dog i mindre omfang end det tofarvede frømøl. Mølllet er ensfarvet broncegult, ca. 15 mm langt. Forvingerne har tydelige mørke pletter. Larverne er hvidlige med mørkebrunt hoved og er ca. 20 mm lange. Møllet er, ligesom frømøllet, naturligt forekommende i Danmark og kan komme fra fuglereder.

Larverne er altspisende og angriber fødevarer såsom frø, mel, gryn og rosiner. Frømøl har dog en glubende appetit og kan også spise fugtige lædervarer som bogbind, uldne fugtige textiler, tæpper grænsende til fugtige ydervægge. De kan endda spise ting, som er impræneret mod textil møl. Frømøl bekæmpes ved at fjerne inficerede fødevarer. Sørg for at der ikke er fugtigt, skru op for varmen og øg udluftningen. Støvsug grundigt rundt i krogene hvor der stadig kan ligge æg. Efterfølgende skal der sprøjtes med et godkendt bekæmpelsesmiddel, hvor angrebet har været, og indtil angrebet er 100% ophørt, skal fødevarer opbevares i tætsluttende poser eller i anden emballage, der er så tæt, at larverne ikke kan trænge ind. Alt angrebent tøj og tæpper skal vaskes. Derefter behandles tæpper og andre inficerede ting med et godkendt middel.

Melmøl

MelmølMelmøl (Ephestia kuehniella) forekommer sjældnere i boliger. Melmøllet er mest udbredt i bagerier og på steder, hvor der opbevares meget mel; Lagerrum under bagerier, pizzariaer og lignende. Møllet er bly gråt, ca. 20-22 mm langt. Forvingerne har mørke pletter og zigzag tværlinier. Larverne kan være enten hvide, lyserøde eller lysegrønne og er ca. 15-19 mm lange.

Larverne spiser for det meste hvedemel, men gryn, tørrede frugter, mandler og lignende kan de også gå i. De efterlader, ligesom det tofarvede frømøl, et ildelugtende spind. Både larven og det voksne møl er mest aktivt om aftenen og sidder om dagen på mørke steder.

Angreb bekæmpes ved at smide inficerede fødevarer ud og støvsuge rundt i krogene, hvor der stadig kan være æg. Efterfølgende skal der sprøjtes med et godkendt bekæmpelsesmiddel, hvor angrebet har været, og indtil angrebet er 100% ophørt, skal fødevarer opbevares i tætsluttende poser eller i anden emballage, der er så tæt at, larverne ikke kan trænge ind.

 

Pelsmøl

Pelsmøl (Tinea pellionella) kan ligesom Klædemøl forekomme i boliger. Pelsmøllet er grå-brunt  og er ca. 5-7 mm langt. Forvingerne har tre mørke Pelsmølpletter, der dog kan ses som to. Larverne kan være alle farver, da de tager farve efter det texttil de æder og er ca. 6-9 mm lange. Møllet er, ligesom frømøllet, naturligt forekommende i Danmark og kan komme fra fuglereder.

Larverne spiser pelsværk, uld og tekstiler. De efterlader et spind på textilerne som, i modsætning til klædemøllet, er løst. De forpupper sig ikke i spindet men vandrer ofte op i sprækker og kroge.

Angreb bekæmpes ved vask af tøj og lignende samt støvsugning rundt i krogene, hvor der stadig kan være æg. Pelsværk kan sendes til kemisk rens, og tæpper og lignende kan om vinteren med fordel smides udenfor eller en gang i fryseren, hvorefter alle stadier af møllet er dødt. Efterfølgende skal der sprøjtes med et godkendt bekæmpelsesmiddel, hvor angrebet har fundet sted.

Som supplement kan der opsættes feromonfælder. Disse fælder udsender duftstoffer, som tiltrækker han-møll, hvorved de langsomt men sikkert bliver indfanget.

 

Klædemøl

KlædemølKlædemøl (Tineola bisselliella) kan ligesom Pelsmøl forkomme i boliger. Klædemøllet er skinnende gyldent, har ingen markeringer og er ca. 5-7 mm langt. Forvingerne har tre mørke pletter, der dog kan ses som to. Larverne er hvid-cremet med brunt hoved og er ca. 6-9 mm lange.

Larverne spiser pelsværk, uld og tekstiler. De efterlader et spind på textilerne som, i modsætning til pelsmøllet, er fast siddende. I modsætning til pelsmøllet forpupper de sig i spindet.

Angreb bekæmpes ved vask af tøj og lignende samt støvsugning rundt i krogene, hvor der stadig kan være æg. Pelsværk kan sendes til kemisk rens, og tæpper og lignende kan om vinteren med fordel smides udenfor eller en gang i fryseren, hvorefter alle stadier af møllet er dødt.

Som supplement kan der opsættes feromonfælder. Disse fælder udsender duftstoffer, som tiltrækker han-møl, hvorved de langsomt men sikkert bliver indfanget.

 

 

 

Copyright © 2010 Rudersdal Skadedyrsbekæmpelse