Forside Skadedyr Væggelus
Væggelus

Væggelus

Væggelusen (Cimex lectularius) er en tæge og har som alle andre tæger en sugesnaben. Den benytter snablen til at suge blod med, mens man sover. Selve væggelusen er normalt 5 til 6mm lang men kan blive helt op til 1cm. Den er rødbrun og lyssky. Derfor bor den om dagen i sprækker, bag skabe, billeder, ved rørgennemføringer og lignende og altid helst i soveværelset.

 

Væggelusen fortrækker menneskeblod men kan dog også benytte sig af dyr. Et væggelus bid kan være meget forskelligt. Nogle personer opdager det stort set ikke, mens andre får store opsvulmede mærker.

Væggelusens bid kendes fra et loppebid på, at den bider, hvor der ikke er tøj, hvorimod loppen benytter sig af steder, hvor tøjet typisk er stramtsiddende.

 

Udover bidemærker kan man finde sorte ekskrementer, tomme huder og æggeskaller.

Væggelusen kommer til Danmark i stigende antal, typisk fra ferierejser og pt. er der ca. 20.000 tilfælde af væggelus i Danmark om året. Som lejer har man desuden pligt til at melde angreb fra væggelus til udlejer.

 

Bekæmpelse af væggelus

Da væggelusen er svær at bekæmpe, er det vigtigt at få startet indsatsen tidligt. Væggelusen bekæmpes normalt med insektmidler. Det anbefales at man også overvåger f. eks. nabolejlegheder for væggelus, for hurtigt at kunne bekæmpe i dem hvis problemet skulle sprede sig. Generelt er væggelus meget svære at bekæmpe, og det er derfor en opgave man bør overlade til et skadedyrsbekæmpelses firma.

Har man været ude at rejse og konstaterer væggelus (eller har mistanke om væggelus) i sin bagage, anbefales det at nedfryse den i et par døgn (ved -18°C) da væggelusene så dør. Ting som ikke kan komme i fryseren bør have en grundig behandling med et passende insekticid.

 

 

 

 

 

 

 

Copyright © 2010 - 2011 Rudersdal Skadedyrsbekæmpelse